tirsdag den 18. oktober 2011

Efterårsferie


For at sikre at børnene kan holde fri hele ugen (for hold da op, hvor de trænger til ro og ingenting), bliver arbejdsdage gjort til fridage og fridage gjort til arbejdsdage, og når det hele kører sådan lidt forskudt og forskubbet, kan der holdes fri på regnvåde dage, der ganske af sig selv inspirerer til indendørs sysler.



Frimærker bliver sat i orden. Der bliver tegnet mønstre til strik og fundet garn frem. Og bagt brød, så jeg kan afprøve et lille stunt, jeg desværre kun så et glimt af på TV i løbet af weekend'en.


Noget med at blande 1 1/2 dl. vand med 1 1/2 dl olivenolie, og derefter hælde det hele udover en portion dej bredt ud i en bradepande. Mere så jeg ikke, så jeg har prøvet mig frem. Lidt mindre vand, vil jeg nok sige, men drysset med kryddersalt og sat i ovnen ved højeste varmegrader, giver det brød, som alle børn + dagens gæst har sagt ok til, og jævnligt er gået forbi for at få mere. Og lidt mere. Og lige et stykke til. Med andre ord ... en regnvejrssucces.

2 kommentarer:

  1. I har gang i en masse dejlige efterårs sysler, ser det ud til.
    Brødet ser rigtig dejligt ud, kan godt forstå man måtte nappe i det igen og igen......og liiige igen ;o)

    SvarSlet
  2. Ja, og det gode ved nybagt brød er, at det skal være ualmindeligt ringe, før ingen gider spise :-)

    SvarSlet