lørdag den 24. september 2011
Trines do-nothing have i Valby - del II
En del af tankegangen bag Trines have i Valby er at gøre så lidt som muligt, og lade naturen gå sin gang. Da jeg forlod Trine med en pose fyldt med porer, vindruer, chilier og duftende krydderurter, spurgte jeg, om hun var ked af, at haven gav så meget, at de ikke kunne spise det hele. Det er hun ikke, for sådan er det, og det grønne dør og rådner ikke forgæves. Det er naturens gang, og det bidrager og giver næring til næste års blomstring og høst.
Det er for mig en helt ny måde at betragte havens overskud på. Måske fordi jeg elsker haver og ikke selv har have, har jeg så svært ved at cykle forbi en villahave, hvor ingen gider tage sig af æblerne i september. Og jeg begriber simpelthen ikke, hvordan der kan stå hyld og hasselnødder på en grund, uden ejeren knapt har ænset det og hyldet dets blomster og frugt.
Men sådan skal det måske være. Der er en masse, der skal gro uden at gøre nytte i maven. Det skal være gro og leve for at gøre godt for jorden, luften og os alle sammen på helt andre planer end bare det spiselige.
Og skulle jeg glemme, hvor vigtigt det er, at vi ikke spiser alt på denne jord, så tager jeg bare et kig på Trines rådne-bed, der er placeret i en potte i forhaven. Lagt kun for at rådne. Intet andet end rådne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke en skøn have. Jeg holder helt klart mest af haver der bugner af spiselige lækkerier. Jeg vil gerne have en have, og jeg kan godt synes det er en smule uretfærdigt, når jeg kommer forbi haver hvor der kun er en græsplæne og evt. en stor blå trampolin. De haver lægger jo ikke op til at de skal bruges, de giver bare lidt afstand til naboerne, børnene sidder inde på deres værelser, og grøntsagerne købes i supermarkedet. Hvorfor udnytter de ikke mulighederne for at dyrke spændende frugter, bær og grøntsager og gøre haven til et levested for pindsvin og fugle? Måske sidder jeg bare på 2. sal og romantiserer...
SvarSletJeg har lige så megen romantik med mig som dig, og da jeg tog fra Trines havem lagde jeg også mærke til mængden af trampoliner og fliser rundt i de øvrige haver. Der er mange behov, der skal dækkes, men jeg er så vild med, at der findes haver som den her og tager den med som inspiration til mine egne sparsomme arealer og til den dag, vi får lidt mere plads at plante på.
SvarSletSpændende indlæg - bare der var flere haver som Trines.
SvarSletJa, det ville være fantastisk!
SvarSletog så er det rart at tænke på, at selv små frimærker som villahaver bidrager til biodiversiteten. Jo flere habitater der er for kryb, kravl, dyr, træer, organismer og planter...jo større er sandsynligheden for en mangfoldig natur. Haver er faktisk vigtige for biodiversiteten. jo flere oaser - jo større mangfoldighed!
SvarSlet