onsdag den 31. august 2011
Slut med lus - og med peberfrugterne
Hm, hm, hm...
Jeg har tænkt, overvejet og spekuleret over, hvad jeg skal gøre. Vores peberfrugter og chilier har fået lus, efter jeg stillede dem indenfor.
De har klaret en opvækst i en glasveranda i Sverige i fin stil. De tog det pænt, da vi stoppede dem ind i den lille bil og flyttede tilbage til DK. De smed blomsterne, men overlevede, da de den første tid her i Valby stod udenfor i skybrud og vild vind. Og da jeg forbarmede mig over dem og hev dem ind i den store vindueskarm, kom der ikke bare nye blomster og frugter, men også en skøn rødmen på de grønne frugter. Og altså også lus.
Jeg har plukket blade af. Jeg har vasket med sæbevand. Jeg har bandet og svovlet. Og jeg har tænkt gode tanker.
Lige lidt har det hjulpet, så nu spiser vi, hvad der er at spise, og resten ryger ud i kulden, hvor både lus og planter nok dør. Men ind imellem taber man tålmodigheden, og så må jeg jo leve med, at de chiliplanter, jeg havde håbet skulle stå til næste år, ikke holdt til mere end en sæson.
Har du et godt råd til at undgå lus næste år, så modtager jeg dem taknemmelighed!
Etiketter:
Om det der gror
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ej hvor trist, når du nu lige har lykkedes at lave dem helt fra begyndelsen. Det insektsæbe du brugte, var den hjemmelavet altså den med vand, brun sæbe og sprit? Det har virket i alle mine luseprobs...man skal vist nok bare lige huske at skylle efter med koldt vand.
SvarSletKøbte du bare frø eller tørrede du dem selv??? Held og lykke. Kh Katrine
Måske er det sprit, der gør forskellen, Katrine. Jeg brugte bare brun sæbe-vand. Ja, der er bare små frø, som vi fik af en kusine, der havde samlet fra egen haven. Nu gemmer vi frøene fra årets høst til næste år.
SvarSlethttp://www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=29
SvarSletHvem ved? Jeg bruger denne opskrift! Jeg drømmer selv om at få et drivhus, det kunne være SÅ fedt.
Mange tak for link!
SvarSlet