NY BLOG

Jeg har fået pladsproblemer her på bloggen, så tiden er inde til at søge nye veje:

http://dorthec.blogspot.com/

Mange tak for dit besøg her!

Gør noget!

Det er muligt, håndarbejde hører til de stille sysler, men det er jo ikke ensbetydende med, at det er uden mening. I går gik jeg over Rådhuspladsen, hvor dette udtryksfulde hæklede tæppe hænger på et gitterhegn hængt op som et stykke ægte street art. Afsenderen kan man læse, hvem er på nogle sedler, der hænger ved siden af. Besøg Dana Watsham her og læs om projektet her.

Og i morges da jeg tog en rask spadseretur hen til mekanikeren, gik jeg ad nye veje og fandt en stump villavej, hvor en betænksom haveejer har stillet sine æbler ud til gratis afhentning. Og selv om det måske ikke er de kønneste og mest pletfrie æbler, så er det altid godt med mennesker, der gider dele. Nej, jeg tog ingen, da vi her på matriklen har et opbevaringsproblem. Det har vist sig, at stiller vi æbler udenfor, skal de deles med de lokale mus. Og godt nok er der plads til alle i et demokrati, men i mit hjerte er der desværre ikke plads eller lyst til at dele med mus.

For øvrigt - har du lyst til at gøre noget med hænderne. Så har jeg fået en mail om en nyetableret strikkecafe i Strikkeriget på Frederiksberg. Det koster en tyver til kaffekassen. Mai, der har sat gang i det hele, er superskrap til at strikke og giver gode råd, og du kan kontakte butikkens indehaver Hanne Wessman på telefon 2122 3110 eller på hannewessman@gmail.com. Første gang er lørdag den 5. november kl. 11:00.

God weekend!

Efterårsferie

For at sikre at børnene kan holde fri hele ugen (for hold da op, hvor de trænger til ro og ingenting), bliver arbejdsdage gjort til fridage og fridage gjort til arbejdsdage, og når det hele kører sådan lidt forskudt og forskubbet, kan der holdes fri på regnvåde dage, der ganske af sig selv inspirerer til indendørs sysler.

Frimærker bliver sat i orden. Der bliver tegnet mønstre til strik og fundet garn frem. Og bagt brød, så jeg kan afprøve et lille stunt, jeg desværre kun så et glimt af på TV i løbet af weekend'en.

Noget med at blande 1 1/2 dl. vand med 1 1/2 dl olivenolie, og derefter hælde det hele udover en portion dej bredt ud i en bradepande. Mere så jeg ikke, så jeg har prøvet mig frem. Lidt mindre vand, vil jeg nok sige, men drysset med kryddersalt og sat i ovnen ved højeste varmegrader, giver det brød, som alle børn + dagens gæst har sagt ok til, og jævnligt er gået forbi for at få mere. Og lidt mere. Og lige et stykke til. Med andre ord ... en regnvejrssucces.

Morgensol og morgenlæsning

Morgensol, morgenkaffe, morgenavis. Og i tilgift en artikel i avisen om en udstilling i mit andet hjem (i hjertet i hvert fald) Bakkehuset, hvor digteren Morten Søndergård har været i gang med at fortolke sin oplevelse af læsning. Blandt andet på en broderet pude. Den udstilling skal jeg se - omend ikke i dag, hvor der er lagt op til visit og krydderkage.

For efter at have været gennem dagens avis, læste jeg månedens Samvirke, hvor temaet er alle de bøger, vi køber, men åbenbart ikke får læst. Og i den forbindelse syv råd om, hvordan man skal læser. Godt nok har jeg også selv oplevet, hvad for megen læsning af faglitteratur, aviser og blogs gør ved mig: jeg skal skrue hjernen om til langtidslæsning og fiktive universer, hvor klatlæsning er helt forkert. Men jeg blev faktisk provokeret af råd som "lad dig rive med, og lad dig forføre" og "læs langsomt". Patroniserende? Nødvendigt?

Jeg ved det ikke, men et eller andet satte det i gang. Og ikke mindst øgede det lysten til at se puden på Bakkehuset.

For øvrigt - så er der andre der broderer på den ordrige måde - og tror mig, der kan jeg både lade mig rive med, forføre, læse langsomt - og ikke mindst læse igen og igen. Danske Gudrun Hasle og den amerikanske blogger A Bloomsbury Life (der er flere eksempler rundt om på hendes blog).

Ugens havebog

Ind imellem finder man noget helt andet end det man leder efter. I Berlin ville jeg gerne have købt det store udstillingskatolog med Hokusai's billeder, men de mange fine billeder og detaljer var gengivet i noget nær frimærkestørrelse, og det var bare ikke godt nok.

Heldigvis findes der en svimlende skøn boghandel i Martin-Gropius-Bau, hvor udstillingen holder til, og der fandt jeg denne vidunderlige bog: "Als die Gärtner Tweed trugen" skrevet af Ursula Buchan. På engelsk hedder den bare "The Garden People", men ærlig talt ... den tyske titel er perfekt.

For bogen handler om engelsk, excentrisk have-overklasse, der i 50'erne og 60'erne lod sig fotografere af Valerie Finnis, som bogen til dels handler om. Den handler også om engelsk havekultur, som jeg for nyligt fik fortalt, mest af alt er - og altid har været - en overklassesyssel, og derfor er totalt show off. Ikke noget do-nothing-garden dér. Det er nydelige potter, velplejede planter, snorlige græskanter og ikke mindst sten- og alpinbede, som øjensynligt var den helt store trend blandt have-adelen.

Den er supervelskrevet (også i den tyske oversættelse), god at blive klogere på engelsk haveånd- og ånder, og så er der masser af vidunderlige fotografier. Mit favoritbillede er det her, hvor Vita Sackville-West står i rød jakke. Måske ikke jordens bedste billede, men det minder mig om en yderst karakterfuld kvinde, som det altid er underholdende at læse om. Og selv om jeg aldrig nogensinde skal have alpinbede eller prydhave som Sissinghurst's, så giver det mig lyst til at genlæse hendes haveartikler, der er knivskarpe, lettere arrogante og meget, meget engelske. 

Et glimt af Berlin

Jeg har ikke været i Berlin, siden muren faldt, og var den gang ikke vild med det, jeg så. Al for meget øst i øst, og al for meget vest i vest. Det er over 20 år siden, nu er det hele vest.

I weekenden genså jeg lidt af Berlin. Årsag: Hokusai-udstilling, som var helt fantastisk, og som gav mulighed for at par gadeture og et lille glimt af det Berlin, jeg ikke kunne finde - eller i hvert ikke så - den gang for mange år siden.

En hat fuld af valnødder

I går skulle jeg fra punkt A til B, og gik gennem alt det gule og brune i mine egne tanker, indtil det susede ned med valnødder fra træerne over mig. De kom med høj og hård fart, kan jeg fortælle, men fik mig til at tænke på noget, jeg for nyligt har læst i Praktisk Økologi. Nemlig at man, i følge Jyske Lov fra 1241, må samle hvad der kan være i en hat.

Nu går jeg ikke med hat, men med cykelhjelm, så jeg fyldte den med valnødder, så er der til os og til alle de andre, der kommer forbi. Det er da en meget god deal. 

Og så er der flere - og mere - nutidige regler for, hvad der må samles hvor hos Naturstyrelsen.